Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag

onsdag den 15. juni 2011

Onsdags-halløj!

Der er igen travlhed i det lille hjem, for der skal holdes en fødselsdagsfrokost. Så formiddagen har stået på indkøb og madlavning.



Min hummus indeholder kikærter, tahin, olivenolie, hvidløg, citronsaft, salt, peber og lidt paprika! Denne gang har jeg bare købt kikærterne på dåse :) Prøvede også at lave en variation med blandede bønner (også dåse), og den er lige så god!

Der har heldigvis været tid til en slapper i solen også. Det er jordbærtid, så derfor er det med at nyde dem nu. Og jeg kunne selvfølgelig ikke holde mig fra bogen om Karitas! Godt jeg stadig har mange bogønsker til sommerferien :)





I skal også lige se, hvad man kan når man er i besiddelse af en iPad:

Sådan en må jeg altså ha´.....en dag ;) Denne her tegning er lavet af ældste barnebarnet, og sendt direkte via iPad til MIG!

fredag den 13. maj 2011

Aftenstund i haven!

Æbletræet har aldrig været smukkere :)

 






Et maleri tager sin begyndelse, og et andet flytter hjemmefra:




Jeg rodede rundt med farverne her til aften:
Først grøn og sienna...så lidt gult og hvidt...og så mere sienna og mere grøn...Til sidst blev det lige den farve jeg vil ha´ i mit nye maleri....! Men skønt var det at stå udenfor i det flotte vejr.


Har netop sagt "farvel" til dette maleri....








Aftensmaden blev også spist udenfor, og den hørte ikke til det sundeste. Meeeeen hjemmelavede fritter er altså lækre...og så har vi fået foræret denne meget lækre olivenolie! Den var god i salaten...






Hende her nød at ligge i hængesofaen...især når vi også var udenfor!



God aften og nat til alle!

tirsdag den 26. april 2011

Jeg holder af hverdagen...heldigvis :)

Jeg har købt dejlige oliekridt, og vi (barnebarnet og jeg) har lavet flotte billeder. Vi brugte kraftigt papir (180g), og første malede vi med kaffe. Da det var tørt brugte vi oliekridt: vi gned med fingrene, malede med olivenolie oveni og prøvede farverne af. Sidst brugte vi tusch og blyanter. Allerbedst var det at sidde udenfor og nyde vejret og hinandens selskab :)

Hun nød også at få en madpakke med ud ...sammen med dukker, telt, dukkevogn, kaffestel og mange andre sager (og som I kan se, så faldt nederdelen i go´ jord)...







Men nu er hverdag her igen, og jeg har kastet mig over denne bog....den har stået på "vente" længe, for "Trækopfuglen´s krønike" tog sin tid! Den var jeg lige ved at opgive, da jeg var godt halvvejs, men så lige pludselig fangede den igen. Nogen gange skal tingene ha´ ekstra chance, og tålmodigheden sættes på prøve.


I skal lige se mine fine forårsindkøb:
Er vild med toppen fra Rikke Mai, og armbåndet havde jeg lige købt...det passer da så godt sammen :)






I går fejrede vi  d. 25. april  ...det er nemlig Portugals revolutionsdag.

Og den røde nellike



samt denne sang har stor betydning for mange portugisere.






God hverdag til alle :)








fredag den 11. marts 2011

Fridag til fru Martins...og mopsen!


Mopse og jeg har holdt fridag sammen....tror hun mener noget andet med fridag! Vi startede med en gåtur i regn og blæst, og det er ikke lige mopses kop te! Hjemme igen skulle der sorteres vasketøj, og her ville mopse rigtig gerne "hjælpe til ". Heldigvis er hun altid nem at lave en byttehandel med.

Så var turen kommet til at mopse skulle rengøres! Først en omgang med børsten, som egentlig ikke er ret god, men har svært ved at finde noget bedre egnet!

Og mon ikke mopse fælder....

Vask af næsefolden og bagen skal til, når man ikke selv kan nå. Og mopse bryder sig ikke om det. Næsefolden blev renset med klorhexidin.....og til sidst lidt creme på "spidsen" af næsen.

Man gør, hvad man kan for at slikke det af!

Til sidst et velfortjent hvil i en nyvasket seng!




og vasketøjet...ja, det hænger fint med de nye klemmer. Når det nu blæser "en halv pelikan", så der det rigtig godt at bruge en ...ja, hvad hedder sådan en egentlig? Edderkop....blækspruttearm....what ever. God er den i hvert fald til at holde på tørrestativet i stormvejr!


Hvem var det så, der sagde forår.....det både sner, hagler, regner og stormer her. Minder mest af alt om efterår!



 Såååååå, indendørs-sysler er vist at foretrække:



Smuk som et stjerneskud....det er hvad den lille pige, der har lavet den her, er! Hun har fået skoldkopper og vi har netop set dem via Skype. En rigtig god opfindelse til f.eks. bedsteforældre :) der savner børnebørnene!




Ja, og jeg indrømmer blankt, at jeg har alt for mange sko (og støvler...og sandaler)....men i dag blev bunken reduceret med 3 par (og 3 på vente). Men tænk sig, at man alligevel aldrig liiiige har dem, der passer netop til den anledning eller det tøj! Godt at få ryddet op i skabet.....(og nu er der faktisk plads til et par forårssko).


Jeg læser denne bog i øjeblikket, og det er noget af det bedste, jeg har læst længe. Forfatteren Haruki Murakami er japaner, og han skriver fantastisk...let og elegant. Bogen er en fabel, og der veksles mellem realisme, for det næste øjeblik at være drømmeagtig og mystisk. Det er helt sikkert ikke sidste gang Haruki Murakami ligger på mit natbord (eller bare hans bog)!


Aben fik sig et snoet halsbånd med en træperle i dag! Og spiralen laver man sådan her: hækl det antal langmasker du ønsker. Vend, og hækl 3 fastmasker i hver langmaske...sådan! Heeej, min første DIY !!!










Hva´ (h)uglen...de var ret sjove og hyggelige at lave...


Og nu, venner..nu står den på meget nem og rimelig sund aftensmad:



og så ellers:

                                                   FREDAGS-HYGGE med benene oppe!




Rigtig god weekend til alle jer der kiggede med her.


tirsdag den 8. marts 2011

100 år for kvinder....


Og der er stadig meget at slås for ude i verden! Se linket under overskriften!



Jeg forsøger mig med noget morgenmotion (luntning og "de 5"), men det kniber med at komme ud af starthullerne! Men i dag var der ligesom en gulerod:





Ja, ved siden af min dejlige portion Acido (0,5%) med diverse lækkerier (blåbær, mandler, hørfrøolie, mmm) stod en fin gave...sådan bare fordi! Og indholdet:


                                    Disse søde melamin kander, som pynter i køkkenvinduet....



            Tusind tak til min søde datter for dem...de skal nok blive brugt her i foråret og sommeren!




søndag den 13. februar 2011

Strandtur, papirklip, hæklerier og masser af weekend-hygge!

 Lørdag formiddag brugte vi: mand, barnebarn, mops og jeg, på en alletiders skøn tur til stranden. Mopsen er ret morsom at have med til vandet. Hun gør en del af bølgerne, og ser så stolt ud, når de ruller ud....for bare at rulle ind til en "omgang skældud" igen!


Barnebarnet fandt den fineste hjerteformede sten, som hun skrev FAR på med tusch, og gaven blev pyntet med flag, fordi far har fødselsdag i morgen...Hurra....


Hjemme stod den på papirklip: Vi har lavet store, flotte blomster, som blev brugt til bl.a. at sætte i håret.




Og af alt "fraklippet" lavede barnebarnet den sødeste figur, som skal pynte hjemme på væggen på hendes værelse (farmoren ville ellers gerne have haft den, men nej. Man kan ikke vinde hver gang :D)


Jeg har købt Barbapappa krus....til alle børnebørn. Og så mente det ældste barnebarn, at der manglede sådan nogle bordskånere til krusene.... det var jo en rigtig go´ idé! Nu skal der bare laves flere!




Mad skulle der også til her i weekenden: pandekager med fyld, fiskefrikadeller, boller i karry og så disse fantastiske rosin-madder. Det var alt sammen noget, der faldt i en 4½-årigs smag....Dejligt!

Og så slutter vi denne skønne weekend af med en omgang bagværk: Boller med hasselnødder, waldnødder, mandler og chokoladestykker.....
Håber de bliver gode!