Mopse og jeg har holdt fridag sammen....tror hun mener noget andet med fridag! Vi startede med en gåtur i regn og blæst, og det er ikke lige mopses kop te! Hjemme igen skulle der sorteres vasketøj, og her ville mopse rigtig gerne "hjælpe til ". Heldigvis er hun altid nem at lave en byttehandel med.
Så var turen kommet til at mopse skulle rengøres! Først en omgang med børsten, som egentlig ikke er ret god, men har svært ved at finde noget bedre egnet!
Til sidst et velfortjent hvil i en nyvasket seng!
Hvem var det så, der sagde forår.....det både sner, hagler, regner og stormer her. Minder mest af alt om efterår!
Såååååå, indendørs-sysler er vist at foretrække:
Smuk som et stjerneskud....det er hvad den lille pige, der har lavet den her, er! Hun har fået skoldkopper og vi har netop set dem via Skype. En rigtig god opfindelse til f.eks. bedsteforældre :) der savner børnebørnene!
Ja, og jeg indrømmer blankt, at jeg har alt for mange sko (og støvler...og sandaler)....men i dag blev bunken reduceret med 3 par (og 3 på vente). Men tænk sig, at man alligevel aldrig liiiige har dem, der passer netop til den anledning eller det tøj! Godt at få ryddet op i skabet.....(og nu er der faktisk plads til et par forårssko).
Aben fik sig et snoet halsbånd med en træperle i dag! Og spiralen laver man sådan her: hækl det antal langmasker du ønsker. Vend, og hækl 3 fastmasker i hver langmaske...sådan! Heeej, min første DIY !!!
Hva´ (h)uglen...de var ret sjove og hyggelige at lave...
Og nu, venner..nu står den på meget nem og rimelig sund aftensmad:
og så ellers:
Rigtig god weekend til alle jer der kiggede med her.
Herhjemme er bad heller ikke et hit hos vovserne ;)
SvarSlet