Der kom en lille gave med posten, og det er jo altid så hyggeligt! Jeg har nemlig vundet en giveaway fra Ting og Tanker! Tusind tak til Lene (og hun har i øvrigt gang i en mere :))
Og så fik vi denne flotte støvle af ældste barnebarnet! Sjovt bemalet og fuld af glimmer.......Nu står den og pynter fint ved hoveddøren, og når hun kommer igen, kan vi plante en lille blomst i den!
Sommerferielæsningen er så småt ved at være i hus (hvis jeg ellers kan lade dem være indtil da :)) Den ene bog er en "book-crossing"-bog. Se mere om det interessante fænomen her. Det bliver spændende at følge bogens liv.
I går var det mor´s dag. Min mor blev ramt af apopleksi for snart et år siden, og det ændrede hendes verden totalt. En meget selvstændig kvinde, blev pludselig afhængig af sine omgivelser i en voldsom grad. Efter nogle måneder på diverse sygehuse (fra nord til syd!), kom min mor på et plejecenter. En lille lejlighed på et fint og rent center med flinke personaler. Ja, hvad kan man ønske sig mere? Åh, jeg kan sørme nævne mange ting:
- noget mere "liv og glade dage" (min mors hjem var et mindre museum, fyldt med spændende fund :), og masser af musik)
- noget bedre og mere spændende mad (har aldrig set der er blevet serveret salat)
- flere forflytninger og mere træning (hvorfor sidder hun altid i kørestolen, når hun også har en otiumstol, spisestuestole, sofa, og vi ved det har stor betydning at komme op at stå, både ift vægtbæring, men også hjernens funktion!)
- hvorfor skal det være så dyrt, både at bo og få sin daglige kost og pleje?
- mere taletræning (talepædagogen (i øvrigt den 4. i rækken) mener ikke det nytter, selvom det er bevist at hjernen er en "plastisk størrelse", og der hele tiden er udviklingsmuligheder!)
- hjælp til at komme på og i gang ved computeren igen (min mor brugte Facebook, Skype, slægtsforskningsprogrammer mm dagligt, og kan stadig tænde computeren, skifte farvepatroner i printeren og pege på dem, hun vil kommunikere med via Skype.)
- hvorfor går der flere uger inden hendes dropfodsskinne bliver ordnet, hendes kørestol lappet og repareret (og hvorfor skal hun selv betale for ALT?)
- osv osv osv
Nu må dette endelig ikke opfattes som en kritik af personalet på centret! Det vil jeg gerne slå fast! Men ja, blot en frustreret datter, der ikke rigtig ved, hvor hun skal gå hen med frustrationerne!
Er der noget, jeg har lært af denne periode, så er det at være i nuet, og nyde de stunder vi har sammen (selvom det er svært). Men vi havde en hyggelig morgen/formiddag sammen i går. Vi fik friske rundstykker, jordbær og kaffe. Skypede med barnebarn og oldebarn.....og hørte musik på Youtube, bl.a. denne gamle sang, som nok ikke lige er mor´s favorit musik, men hun sang med hele vejen igennem. Meget rørende!
For at afhjælpe det manglende verbale ordforråd (mor siger mest ja og nej, og kan ikke skrive, men har et fantastisk kropssprog og mimik) har jeg forsøgt med diverse "hjælpemidler": En indkøbsliste og nogle "behovs-kort"! Håber de vil give go´ mening for min mor!
Jeg måtte genbruge dette billede fra sidste sommer til mors-dags kortet. Det er det eneste jeg har, hvor mine (svulmende) overarme vises :) Billedet er redigeret i pic-nic, som er et nemt og gratis redigeringsprogram!
Bente fra blogkvinder +40 er begyndt at snakke om SOMMER....! Og jeg vil da gerne være med :)
Selvom foråret først for alvor sætter ind lige nu!
Svært at vælge bare én sommerfornøjelse, for sommeren er jo én lang fornøjelse. Meeeen, det bedste er da de dejlige sommersøndage i haven, hvor familien kommer til lidt mad og hygge, ikk´? Eller er det de der varme dage (og nætter) i Portugal? Eller sommeraftener, hvor vennerne kommer til et glas vin, og man simpelthen ikke kan tage sig sammen til at gå i seng? Eller et par timer i solen med den gode bog? Fisk på grill? Smukke, overdådige krukker med blomster? Eller, eller, eller....
Så har jeg ledt for at finde et dejligt sommerfoto...(og der er mange), men valget faldt på mopsen i solen i hængesofaen! For er der nogen, der elsker solen og nyder at ligge i hængesofaen, så er det hende!
Et par hæklede ugler er flyttet ind hos mig. Begge er faktisk flyttet ind i min håndtaske: Snot-uglen skal "styre" mine papirlømmetørklæder, og den lille lila skal ha´ styr på min nøgle. Opskrifterne har jeg funde her
Og så har jeg lært at lave disse sjove balloner her. Jeg har sar et lille bånd omkring og en kunstig blomst i. Fin forårs/påskepynt, ikk´? Glæder mig til at introducere dem for det ældste barnebarn!
Og det er præcis det, jeg gerne vil takke for.....At så mange derude, med så kreative og skønne idéer, deler ud og deler ud.....DET skal I ha´ en KÆMPESTOR tak for.
Her på falderebet kommer en lille opfordring til alle, der kigger med:
Lyt til denne skønne forårssang, som er min "den bedste"! Har du osse en, så send gerne et link sammen med en kommentar....Så har vi gang i en lille forårsleg, der kan minde os om at nyde nuet.