Viser opslag med etiketten hæklerier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hæklerier. Vis alle opslag

mandag den 12. september 2011

back on the blog :)

Sikke en dejlig lang ferie jeg har holdt! 4 uger uden internet, og med meget sparsomt telefonforbrug. Jo, det kan lade sig gøre! Og det giver stof til eftertanke!
Det blev kun til ganske lidt håndarbejde...lidt sjov med strandfund!


Men læst fik jeg....bl.a. denne hyggelige bog. Tror det er nr. 10 i rækken af fortællinger fra Damernes detektiv-bureau. Og de er alle gode :)


Fik også malet lidt, både med store og små hænder :)



også på min nyerhvervelse blev der kreeret:





Og nu jeg er tilbage, vil jeg da ind  imellem deltage i Mandagstema, nu hos "alt som er vakkert".



På min gamle og noget beskidte vandkande fandt jeg dette mønster. Ved ikke hvordan det er opstået, men et eller andet lille dyr. Måske en snegl?! Har manipuleret lidt med sporet/mønstret her!




fredag den 1. juli 2011

Overdådighed ☀

Sådan en overdådighed er til at blive helt stum af. Og alle blomsterne rundt omkring inspirerede mig til at lave denne lommetøklædeholder, som skal bruges til det kommende bryllup. Der skal nok blive brug for at duppe næsen ;)


Vi glæder os helt vildt til den store dag. Forleden var der polterabend, som startede her hos "de gamle" med morgenmad og tøsehygge!

Så kom alle de store og små Lyngby-vaser i brug, og der blev serveret dejlig mandelkage og pannacotta blandt meget andet. Opskrifterne er fra "Food for brains".


mandag den 2. maj 2011

Mandags-tema og lille DIY.

Mandags-temaét hos Petunia er :



Something old, something new.
                         Something borrowed, something blue!!



Mit bidrag er denne lille nøglering (den gamle gik itu i går):

Old = knappen (jeg samler på gamle knapper)
New = den hæklede nøglering
Borrowed = nøglerne (de oprindelige er fra min arbejdsplads, og de er vel til låns!)
Blue = blomsten



DIY:

Jeg hæklede 5 lm og vendte med en. Herefter simpelthen stgm frem og tilbage til længden passede mig. Lagde den dobbelt og hæklede siderne sammen. Blomsten: 4 lm samles til en ring med en km. 1. omgang : 2 lm, 14 stgm om ringen, luk med en km. Ny farve: 2 lm, 4 stgm i hver m omgangen ud. Luk med en km.

Nøgleringen fik øjne i nakken...så kan den måske osse holde lidt øje med mig :)






Ja, det har ikke voldsomt meget med bryllup at gøre, men bryllup bliver der alligevel. Mere om det hen på sommeren :)


Dejlig mandag til alle.


min nyudsprungne hæk

fredag den 29. april 2011

DIY og alle blomsterne....





DIY
Pung:
Hækl 4 lm og saml til en ring med en km. Lav 8 fm om ringen og fortsæt med fm og udtagning ved at hækle 2 fm i hver anden  maske. Når bunden har den ønskede størrelse (i dette tilfælde som en 5 krone), hækles rundt uden udtagninger. Når pungen har den ønskede længde (denne måler 9cm), vendes og hækles frem og tilbage med fm over halvdelen af maskerne indtil klappen har den ønskede længde (her 3 cm). Der hækles en kant af fm rundt om klappen. Midt for laves 4 lm og der springes 3 fm over (til knaphul).

Blomst: Hækl 4 lm og saml med en km. Lav 12 fm om ringen og luk omg med en km. Skift farve og hækl *2 stgm i næste maske, i km i næste m. * Gentag omg ud.





Jeg er vild med at fotografere blomsterne i haven. Måske for at bevare og gemme øjeblikket? De skønne farver?


onsdag den 16. marts 2011

Stort og småt!

Jeg har købt sådan en lille, rød tingest for at kunne frigive mere plads på mit ret så trange arbejdsbord! Så den gamle stationære computer måtte "lade livet".
 På den nye harddisk kan der være 100.000 billeder (ca. :))
Ret fantastisk.... og.så blev der plads til at sidde ordentligt og lave disse

skøre ugler til vinduet i "galleriet".
"Galleriet" er et rum på omkring 18 kvm, og her er jeg i gang med at forårsrengøre. I løbet af vinteren har der sneget sig alt muligt derind, bl.a. en høj stol, dukkevogn og meget andet legetøj, en oppustelig seng, et batteri til ? og en babyweekend-seng.        RODERI...simpelthen!





Nu er der fint derinde, og jeg vil prøve at lave en pude dertil med dette lille broderi fra en genbrugsforretning:

 













Blomster, blomster og atter blomster:

Er lige blevet færdig med et lille strikket tæppe til en dukkevogn. De små blomster fandt jeg her, hvor der er masser af spændende sager.


Og så oprandt dagen, hvor den første krukke blev tilplantet. Er meget vild med stedmoder i denne farve:


Og nede i haven står julerosen og blomstrer så smukt med mange store blomster og knopper. En sand fornøjelse at kigge på.


fredag den 11. marts 2011

Fridag til fru Martins...og mopsen!


Mopse og jeg har holdt fridag sammen....tror hun mener noget andet med fridag! Vi startede med en gåtur i regn og blæst, og det er ikke lige mopses kop te! Hjemme igen skulle der sorteres vasketøj, og her ville mopse rigtig gerne "hjælpe til ". Heldigvis er hun altid nem at lave en byttehandel med.

Så var turen kommet til at mopse skulle rengøres! Først en omgang med børsten, som egentlig ikke er ret god, men har svært ved at finde noget bedre egnet!

Og mon ikke mopse fælder....

Vask af næsefolden og bagen skal til, når man ikke selv kan nå. Og mopse bryder sig ikke om det. Næsefolden blev renset med klorhexidin.....og til sidst lidt creme på "spidsen" af næsen.

Man gør, hvad man kan for at slikke det af!

Til sidst et velfortjent hvil i en nyvasket seng!




og vasketøjet...ja, det hænger fint med de nye klemmer. Når det nu blæser "en halv pelikan", så der det rigtig godt at bruge en ...ja, hvad hedder sådan en egentlig? Edderkop....blækspruttearm....what ever. God er den i hvert fald til at holde på tørrestativet i stormvejr!


Hvem var det så, der sagde forår.....det både sner, hagler, regner og stormer her. Minder mest af alt om efterår!



 Såååååå, indendørs-sysler er vist at foretrække:



Smuk som et stjerneskud....det er hvad den lille pige, der har lavet den her, er! Hun har fået skoldkopper og vi har netop set dem via Skype. En rigtig god opfindelse til f.eks. bedsteforældre :) der savner børnebørnene!




Ja, og jeg indrømmer blankt, at jeg har alt for mange sko (og støvler...og sandaler)....men i dag blev bunken reduceret med 3 par (og 3 på vente). Men tænk sig, at man alligevel aldrig liiiige har dem, der passer netop til den anledning eller det tøj! Godt at få ryddet op i skabet.....(og nu er der faktisk plads til et par forårssko).


Jeg læser denne bog i øjeblikket, og det er noget af det bedste, jeg har læst længe. Forfatteren Haruki Murakami er japaner, og han skriver fantastisk...let og elegant. Bogen er en fabel, og der veksles mellem realisme, for det næste øjeblik at være drømmeagtig og mystisk. Det er helt sikkert ikke sidste gang Haruki Murakami ligger på mit natbord (eller bare hans bog)!


Aben fik sig et snoet halsbånd med en træperle i dag! Og spiralen laver man sådan her: hækl det antal langmasker du ønsker. Vend, og hækl 3 fastmasker i hver langmaske...sådan! Heeej, min første DIY !!!










Hva´ (h)uglen...de var ret sjove og hyggelige at lave...


Og nu, venner..nu står den på meget nem og rimelig sund aftensmad:



og så ellers:

                                                   FREDAGS-HYGGE med benene oppe!




Rigtig god weekend til alle jer der kiggede med her.


tirsdag den 1. marts 2011

Kalejdoskoper og andre småting!



Vi er lidt optagede af kalejdoskoper i tiden. Og der findes så mange fine....Du kan også lege med  kalejdoskop på computeren, og det er ret sjovt.





Og til håndarbejds-småtings-afdelingen:

Madam Gine er blevet pyntet med forårsløv! Opskriften har jeg fundet her.
Dette lille hækleri skal blive til en hynde på denne lille stol fra genbrugsen! Man bliver da glad i låget af alle farverne...
Har lavet en lille vest med broderi til et barnebarn, og af resterne fik jeg selv et dejligt varmt pandebånd. Og (desværre) har jeg stadig ret meget brug for det!

De små hæklede glasbrikker gør faktisk go´ gavn og pynter da osse på knagen!
Var på shoppe-tur til byen og ville købe mig et tørklæde...du milde, sikke priser. Så jeg tog hjem, fandt dette tynde stykke stof med gyldne nister i gemmerne, og syede alle mulige symaskine-sting( ja, ikke fordi mit gamle "hakkebrædt" af en symaskine har forfærdelig mange!) på og sluttelig et par bomuldskvaster i hjørnet!