søndag den 27. marts 2011

Weekend-billeder!

Hvor kom denne lille tyksak fra? Den lå og tumlede rundt på min græsplæne, og pludselig lettede den (lidt klodset) og fløj ud i verden!




Og disse søde småblomster kiggede frem i det skønne solskinsvejr...


I weekenden besøgte jeg Koldinghus, og det var en stor oplevelse, både ude og inde. Restaureringen er helt fantastisk, og der er mange spændende ting at se. Jeg faldt pladask for de mange skønne rober. Og den sjoveste (og kreative) udstilling med masker, hvor man virkelig får brugt alle sine sanser! Og udenfor var den smukkeste udsigt og masser af forår! Virkelig et besøg værd!






Vi var også her, og kørte en tur til stranden i Fredericia. Koldt, blæsende og smukt!




Og jeg samlede en masse flotte, "hav-slebne" grene. Lige præcis hvad de skal bruges til står stadig hen i det usvisse, men måske en mobile?




              "Genbrugsen" havde disse fine kurve.......og jeg havde nogle små løgplanter...perfekt match!






tirsdag den 22. marts 2011

Sommerfornøjelser, en STOR tak og forårsopfordring!

Bente fra blogkvinder +40 er begyndt at snakke om SOMMER....! Og jeg vil da gerne være med :)
 Selvom foråret først for alvor sætter ind lige nu!

Svært at vælge bare én sommerfornøjelse, for sommeren er jo én lang fornøjelse. Meeeen, det bedste er da de dejlige sommersøndage i haven, hvor familien kommer til lidt mad og hygge, ikk´? Eller er det de der varme dage (og nætter) i Portugal? Eller sommeraftener, hvor vennerne kommer til et glas vin, og man simpelthen ikke kan tage sig sammen til at gå i seng? Eller et par timer i solen med den gode bog? Fisk på grill? Smukke, overdådige krukker med blomster? Eller, eller, eller....

Så har jeg ledt for at finde et dejligt sommerfoto...(og der er mange), men valget faldt på mopsen i solen i hængesofaen! For er der nogen, der elsker solen og nyder at ligge i hængesofaen, så er det hende!




Et par hæklede ugler er flyttet ind hos mig. Begge er faktisk flyttet ind i min håndtaske: Snot-uglen skal "styre" mine papirlømmetørklæder, og den lille lila skal ha´ styr på min nøgle. Opskrifterne har jeg funde her






Og så har jeg lært at lave disse sjove balloner her. Jeg har sar et lille bånd omkring og en kunstig blomst i. Fin forårs/påskepynt, ikk´? Glæder mig til at introducere dem for det ældste barnebarn!



Og det er præcis det, jeg gerne vil takke for.....At så mange derude, med så kreative og skønne idéer, deler ud og deler ud.....DET skal I ha´ en KÆMPESTOR tak for.




Her på falderebet kommer en lille opfordring til alle, der kigger med:

Lyt til denne skønne forårssang, som er min "den bedste"! Har du osse en, så send gerne et link sammen med en kommentar....Så har vi gang i en lille forårsleg, der kan minde os om at nyde nuet.











onsdag den 16. marts 2011

Stort og småt!

Jeg har købt sådan en lille, rød tingest for at kunne frigive mere plads på mit ret så trange arbejdsbord! Så den gamle stationære computer måtte "lade livet".
 På den nye harddisk kan der være 100.000 billeder (ca. :))
Ret fantastisk.... og.så blev der plads til at sidde ordentligt og lave disse

skøre ugler til vinduet i "galleriet".
"Galleriet" er et rum på omkring 18 kvm, og her er jeg i gang med at forårsrengøre. I løbet af vinteren har der sneget sig alt muligt derind, bl.a. en høj stol, dukkevogn og meget andet legetøj, en oppustelig seng, et batteri til ? og en babyweekend-seng.        RODERI...simpelthen!





Nu er der fint derinde, og jeg vil prøve at lave en pude dertil med dette lille broderi fra en genbrugsforretning:

 













Blomster, blomster og atter blomster:

Er lige blevet færdig med et lille strikket tæppe til en dukkevogn. De små blomster fandt jeg her, hvor der er masser af spændende sager.


Og så oprandt dagen, hvor den første krukke blev tilplantet. Er meget vild med stedmoder i denne farve:


Og nede i haven står julerosen og blomstrer så smukt med mange store blomster og knopper. En sand fornøjelse at kigge på.


fredag den 11. marts 2011

Fridag til fru Martins...og mopsen!


Mopse og jeg har holdt fridag sammen....tror hun mener noget andet med fridag! Vi startede med en gåtur i regn og blæst, og det er ikke lige mopses kop te! Hjemme igen skulle der sorteres vasketøj, og her ville mopse rigtig gerne "hjælpe til ". Heldigvis er hun altid nem at lave en byttehandel med.

Så var turen kommet til at mopse skulle rengøres! Først en omgang med børsten, som egentlig ikke er ret god, men har svært ved at finde noget bedre egnet!

Og mon ikke mopse fælder....

Vask af næsefolden og bagen skal til, når man ikke selv kan nå. Og mopse bryder sig ikke om det. Næsefolden blev renset med klorhexidin.....og til sidst lidt creme på "spidsen" af næsen.

Man gør, hvad man kan for at slikke det af!

Til sidst et velfortjent hvil i en nyvasket seng!




og vasketøjet...ja, det hænger fint med de nye klemmer. Når det nu blæser "en halv pelikan", så der det rigtig godt at bruge en ...ja, hvad hedder sådan en egentlig? Edderkop....blækspruttearm....what ever. God er den i hvert fald til at holde på tørrestativet i stormvejr!


Hvem var det så, der sagde forår.....det både sner, hagler, regner og stormer her. Minder mest af alt om efterår!



 Såååååå, indendørs-sysler er vist at foretrække:



Smuk som et stjerneskud....det er hvad den lille pige, der har lavet den her, er! Hun har fået skoldkopper og vi har netop set dem via Skype. En rigtig god opfindelse til f.eks. bedsteforældre :) der savner børnebørnene!




Ja, og jeg indrømmer blankt, at jeg har alt for mange sko (og støvler...og sandaler)....men i dag blev bunken reduceret med 3 par (og 3 på vente). Men tænk sig, at man alligevel aldrig liiiige har dem, der passer netop til den anledning eller det tøj! Godt at få ryddet op i skabet.....(og nu er der faktisk plads til et par forårssko).


Jeg læser denne bog i øjeblikket, og det er noget af det bedste, jeg har læst længe. Forfatteren Haruki Murakami er japaner, og han skriver fantastisk...let og elegant. Bogen er en fabel, og der veksles mellem realisme, for det næste øjeblik at være drømmeagtig og mystisk. Det er helt sikkert ikke sidste gang Haruki Murakami ligger på mit natbord (eller bare hans bog)!


Aben fik sig et snoet halsbånd med en træperle i dag! Og spiralen laver man sådan her: hækl det antal langmasker du ønsker. Vend, og hækl 3 fastmasker i hver langmaske...sådan! Heeej, min første DIY !!!










Hva´ (h)uglen...de var ret sjove og hyggelige at lave...


Og nu, venner..nu står den på meget nem og rimelig sund aftensmad:



og så ellers:

                                                   FREDAGS-HYGGE med benene oppe!




Rigtig god weekend til alle jer der kiggede med her.


torsdag den 10. marts 2011

PORTUGAL....

Jeg elsker Portugal...simpelthen.  

Og et af de mest kendte symboler for landet er vel keramik hanen, Galo de Barcelos. Barcelos er en by i nord Portugal, tæt på Atlanten. Og hvorfor er hanen så blevet så kendt?
Der findes en legende, om en uskyldig rejsende, der blev beskyldt for tyveri, og hanen reddede hans liv!Du kan læse den her og her. Da det er en meget gammel fortælling kan der være variationer, men symbolikken er den samme...

                                            Det her er så min udgave af Galo de Barcelos!

Der skal nok følge meget mere om Portugal her på bloggen, men lige et nyttigt link til dig, der måtte være interesseret.



tirsdag den 8. marts 2011

100 år for kvinder....


Og der er stadig meget at slås for ude i verden! Se linket under overskriften!



Jeg forsøger mig med noget morgenmotion (luntning og "de 5"), men det kniber med at komme ud af starthullerne! Men i dag var der ligesom en gulerod:





Ja, ved siden af min dejlige portion Acido (0,5%) med diverse lækkerier (blåbær, mandler, hørfrøolie, mmm) stod en fin gave...sådan bare fordi! Og indholdet:


                                    Disse søde melamin kander, som pynter i køkkenvinduet....



            Tusind tak til min søde datter for dem...de skal nok blive brugt her i foråret og sommeren!