Mandag ... igen!

I går var det mor´s dag. Min mor blev ramt af apopleksi for snart et år siden, og det ændrede hendes verden totalt. En meget selvstændig kvinde, blev pludselig afhængig af sine omgivelser i en voldsom grad. Efter nogle måneder på diverse sygehuse (fra nord til syd!), kom min mor på et plejecenter. En lille lejlighed på et fint og rent center med flinke personaler. Ja, hvad kan man ønske sig mere? Åh, jeg kan sørme nævne mange ting:

- noget mere "liv og glade dage" (min mors hjem var et mindre museum, fyldt med spændende fund :), og masser af musik)

- noget bedre og mere spændende mad (har aldrig set der er blevet serveret salat)

- flere forflytninger og mere træning (hvorfor sidder hun altid i kørestolen, når hun også har en otiumstol, spisestuestole, sofa, og vi ved det har stor betydning at komme op at stå, både ift vægtbæring, men også hjernens funktion!)

- hvorfor skal det være så dyrt, både at bo og få sin daglige kost og pleje?

- mere taletræning (talepædagogen (i øvrigt den 4. i rækken) mener ikke det nytter, selvom det er bevist at hjernen er en "plastisk størrelse", og der hele tiden er udviklingsmuligheder!)

- hjælp til at komme på og i gang ved computeren igen (min mor brugte Facebook, Skype, slægtsforskningsprogrammer mm dagligt, og kan stadig tænde computeren, skifte farvepatroner i printeren og pege på dem, hun vil kommunikere med via Skype.)

- hvorfor går der flere uger inden hendes dropfodsskinne bliver ordnet, hendes kørestol lappet og repareret (og hvorfor skal hun selv betale for ALT?)

- osv osv osv

Nu må dette endelig ikke opfattes som en kritik af personalet på centret! Det vil jeg gerne slå fast! Men ja, blot en frustreret datter, der ikke rigtig ved, hvor hun skal gå hen med frustrationerne!

Er der noget, jeg har lært af denne periode, så er det at være i nuet, og nyde de stunder vi har sammen (selvom det er svært). Men vi havde en hyggelig morgen/formiddag sammen i går. Vi fik friske rundstykker, jordbær og kaffe. Skypede med barnebarn og oldebarn.....og hørte musik på Youtube, bl.a. denne gamle sang, som nok ikke lige er mor´s favorit musik, men hun sang med hele vejen igennem. Meget rørende!

For at afhjælpe det manglende verbale ordforråd (mor siger mest ja og nej, og kan ikke skrive, men har et fantastisk kropssprog og mimik) har jeg forsøgt med diverse "hjælpemidler": En indkøbsliste og nogle "behovs-kort"! Håber de vil give go´ mening for min mor!

Og nu til noget helt andet...og alligevel ikke :)

Petunia´s mandagstema! (klik for mere info!)

Jeg måtte genbruge dette billede fra sidste sommer til mors-dags kortet. Det er det eneste jeg har, hvor mine (svulmende) overarme vises :) Billedet er redigeret i pic-nic, som er et nemt og gratis redigeringsprogram!

Og så fik jeg denne award af hende her.

Til hende vil jeg bare sige: TAK (og håber det går, at jeg undlader at svare spørgsmålene :))